Der er et stort pres fra størstedelen af tilskuerne og muligvis også ledelsen om at skrue kraftigt ned for pyroen og måske også for den hårde stil, der ser ud til at fylde mere og mere.
Men folkene på den anden side af kløften er jo også GF-fans med en kæmpe kærlighed til klubben - de har bare nogle andre interesser i deres forhold til klubben, som uundgåeligt vil føre til konflikt. De har nogle stærke interesser i at placere sig i et hierarki ift. ultras i de andre superligaklubber og i udlandet. Og jo mere vi kræver, at de skruer ned for lys og for en hardcore fremtoning, jo ringere bliver deres muligheder for at 'præstere' i det hierarki.
Og det er jo præcis problemet, du dér sætter fingeren på.
Der er i det segment en fraktion af fjolser, der forherliger og gerne vil "tilbage" til de tilstande der herskede for år tilbage, hvor de ikke var født endnu eller gik i vuggestue. De er mindre optagede af det, der foregår på banen og mere interesserede i de kampe, de kan udkæmpe andre steder.
De udgør forhåbentligt et mindretal i gruppen, men som problemet altid er i den situation, så undsiger dem, der hævder at udgøre den store majoritet ikke selv dem, de siger misrepræsenterer værdierne.
Om Oscars tilhørsforhold internt, ved vi at han i hvert fald hører til blandt dem, der ønsker at klubben betaler i mio. af kr. i bøder for at han og hans hang arounds kan få afløb for deres pyromani. Han er nok også på god fod med topfjolserne siden de brugte anledningen i går til at displaye deres latterlige bannere. Jeg håber resten af Boyter-familien krummede tæer i går.
Det "tavse flertal" (hvis de findes) stod angiveligt ude i siderne og gryntede lidt om deres utilfredshed, men indordnede sig jo ellers.
Lige så pinligt er det opslag, der er lagt ud på SFAs instagram. Formentlig fordi en enkelt eller 2 af de lidt kvikkere, godt kunne gennemskue, at lokums-Oscar nok ikke helt kunne bære en Jeanne d´Arc helgenkåring over 90 min., blev der produceret et digert værk om ledelsens manglende kærlighed til grupperingen, som vel grundlæggende kan koges ned til én enkelt episode (hvis den ellers har fundet sted - det tager forfatteren jo tydeligvis selv forbehold for), nemlig at JN har givet dem en gang voksen skældud.
Det håber jeg i den grad han har gjort, men det er ikke nok og jeg håber man bruger anledningen til, én gang for alle, at få luget ud i det morads, der er ved at opstå. Oversvøm den tribune med orange veste, gerne proffs udefra, og hiv alle ud på stedet + klip kortet+ karantæne, der så meget som tænder en stjernekaster eller maskerer sig. Og bliv ved indtil de fatter det.
Hvis "de andre" så ikke vil møde op, ja så findes de måske slet ikke og så må vi indrette legeområde med rutchebaner ned af slopen på endetribunen på det nye stadion, hvor de såkaldte stemningsfans skulle have været.