New posts

Den store underholdningstråd

  • Thread starter Thread starter Deleted member 33
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 164K
Mon ikke det var alle de andre 11 superligaklubber som fik ham tilbudt:oops: Det er sku også træls, når andre løber med opmærksomheden.

Wilshere kan passende blæse alle bagover af beundring i foråret og score et par kasser mod Aab og Bif, så passer det fint;)

Stig Inge Bjørnebye kunne ikke dy sig for at komme med et lille fnys inden han direkte adspurgt svarede på AaBs påstand:
- Du kan forestille dig hvor mange agenter, der er ude i markedet, og som tilbyder Jack Wilshere til højre og venstre.
- Forskellen er måden at gøre det på. Vi kom tidligt i direkte dialog med ham, så vi kunne finde ud af, om det var noget, der passede begge parter, siger Stig Inge Bjørnebye om sin landsmands udtalelser.
 
Det er ligesom “Ambulance Chasers” i USA som er betegnelsen for det advokater der jagter nye klienter ved at jagte ambulancer i håb om at kunne føre en skadesag, for den person der ligger i ambulancen.

Agenter der sælger spillere som de ikke har noget med at gøre, i håb om at kunne gå til spillerens rigtige agent og fortælle at de har “forbindelse til en klub der er interesseret” i håb om at kunne agere mellemmand. Ambulance Chaseres i fodboldverdenen. Det der virker mest bekymrende er at Inge Andre i AaB sagde at det var en af deres rigtigt gode samarbejdspartnere, der tilbød Jack Wilshire til AaB, hvis de omgiver sig med Ambulance Chaseres i AaB så siger det måske mere om dem end om Jack Wilshire handelen, og det samme kan så siges om Jan Bech og Brøndby.
 
T-Knogle

Man kan lave flere analogier på det (stærkt medieopblæste) mundhuggeri.

En anden kunne være den med, at der er een fyr, der synes han har scoret ballets absolutte dronning, mens de andre siger, at hun falbød sig hele baren rundt, og hende kunne jeg da også have scoret, hvis jeg gad, men det gad jeg ikke, fordi hun er en udbrændt, opsminket distanceblænder, der ikke er værd at samle på. (kønnet i analogien kan vendes om, hvis man vil).

Vi får se, hvor meget der er den enes blinde forelskelse - og hvor meget, der er den andens bitre misundelse. Det får vi et fingerpeg om allerede til morgenkaffen i det første dagslys....

Træder vi ud af analogien, så synes jeg, som flere andre herinde, ikke at vi tager så stor en chance. Vi har ikke sprængt banken, og JW er ikke hentet ind med et frelserprædikat til et hold og en trup uden substans. I bedste fald kan han som type tilføre noget, vi har savnet. En teknisk stærk spiller, der trives i et aggressivt, direkte koncept, men som kan give noget ro på bolden og nogle ideer i de faser, hvor vi har haft det svært (der var tegn på bedring fredag, men vi har stadig problemer med at bryde kompakte modstanderes kæder).

I værste fald bliver han skadet eller viser sig ikke at være på et rimeligt niveau, og så står vi hvor vi stod for 3 dage siden: med en hæderlig trup, der hvis det klikker godt kan få et fint forår, top 6 eller ej. Den største risiko er for mig at se, at truppens og stabens fokus på spillet og de kommende kampe forstyrres af al postyret.

/W
 
Så bliver der grebet ind med hårdere straf overfor NP, MA m.fl. :)


Ting der fremover kan straffes hårdere (gældende fra. 1. april):
- Sarkastisk eller provokerende hop på sted i eller omkring det tekniske felt.

- Spark til mikrofon, kameraudstyr eller andre optage-remedier, som koster mere end 10.000 kroner. Alt op til 9.999 kroner er under bagatelgrænsen.

- At undlade at juble med en holdkammerat for i stedet at overfuse modstander. Hvis holdkammerat er inden for to meter af modstander, må man dog gerne hovere, da man her befinder sig i ‘gråzonen’.

- At pege på sit armbåndsur for at antyde tidsudtræk. At pege på modsatte håndled er dog tilladt, og bærer man ikke armbåndsur, må man gerne pege på begge håndled samtidig.

- At gøre brug af en række på forhånd definerede skældsord. Ord som brilleaber, kødhoved eller Henrik er strafbart. Ord som fusentast og filejs er tilladt.

- At have et rygnummer over 30 uden at have en rigtig god grund til det.

- At spille i korte ærmer, men samtidig have handsker på.
 

Latest posts

Back
Top