Ja, vi har faktisk hørt ret meget konkret fra Serras egen mund.
Her fortæller Serra om sit lejeophold i Nurnberg:
"I Tyskland var der ingen, der talte til mig i de sidste seks måneder. Hverken om fodbold eller min rolle i klubben. De ignorerede mig, så jeg tog alene til alting. Det var rigtig hårdt, men jeg klarede det fint, synes jeg. Jeg var alene til træning. Men man skal stadig komme med noget inspiration og motivere sig selv, for det er lige meget, hvor godt eller dårligt, du træner. Du er alligevel ikke på holdet næste uge. Du er nødt til at kigge på dig selv, og finde ud af, om du har trænet godt nok. Jeg kunne ikke engang spørge nogen, desværre. Jeg stolede ikke på nogen der."
Her fortæller han om samme til KSDH:
"Da jeg kom til AGF gik det egentlig fint, men så fik jeg en del småskader, og de sidste tre-fire måneder, inden jeg blev udlejet var jeg ikke i topform. Det var en hård tid, og så kom muligheden i Nürnberg. Jeg elskede det her i Aarhus, men Nürnberg er en stor traditionsklub i Tyskland, så det var umiddelbart en god mulighed. Men ja, vi ved alle, hvordan det faldt ud, siger Serra, som blot fik spilletid i ni kampe i løbet af sæsonen, mens skader igen prægede angriberen og gjorde det svært at finde fodfæste. Det hele endte med en følelse af ensomhed og isolation. I Tyskland var der ingen, der talte til mig i de sidste seks måneder. Hverken om fodbold eller min rolle i klubben. De ignorerede mig, så jeg tog alene til alting. Det var rigtig hårdt, siger han.
Jeg talte med Stig Inge Bjørnebye, mens jeg var i Nürnberg, men så blev han fyret, CV kom, vi talte lidt, men klubben havde det svært, og så fyrede de Uwe, hvorefter jeg kom tilbage, mens der ikke var nogen træner. Klubben sagde: Kom tilbage, spil din chance, vi tror på dig, og det har betydet virkelig meget for mig, fortæller Serra."
Han har også fortalt vidt og bredt om, hvor glad han er for at være i AGF. Her fra samme KSDH artikel:
"I forhold til mig selv, så har jeg fået bygget mere muskelmasse på. Jeg føler mig mere dynamisk, og jeg har fået et godt individuelt træningsprogram, som har hjulpet mig meget. Der bliver taget noter omkring hver en kropsdel, og staben omkring holdet er virkelig dygtige. Derudover så er jeg mere mentalt afklaret og stærk. Alt dette lagt sammen gør, at det fungerer godt for tiden, siger angriberen."
Med de udtalelser synes jeg, det er helt fair at antage, at han er knækket mentalt i Nurnberg og at det har påvirket hans spil.