Tålmodighed folkens. Selvfølgelig arbejdes der aktivt i kulissen på flere områder.
Jeg håber der kommer en god løsning, men jeg tvivler ærlig talt på det.
Først og fremmest er jeg åbenlyst skeptisk efter at have oplevet 2 forskellige Ultragrupper optræde i Gent, dernæst hele det med den sorte uniform,
det indikere en organisering som rækker længere ud end bare lige noget pyro. Dertil skal lægges den åbenlyse flirten med andre Ultra grupperinger.
Så er der bane indløb, tribunelukning, trusler til andre medfans, diktater til højre og venstre på stemning omkring pladser, mobil og "vokal" til stedeværelse,
og slutteligt de tilbagevendende stemningsboykot.
Jeg talte med en far i en anden sammenhæng i sidste uge (altså før weekendens skandale) som ligesom jeg var i Gent med hans søn, han berettede om en organisering af SFA som ligner rocker klubber, altså med ledere, medlemmer og de helt unge, som for at komme ind i varmen skulle udføre det beskidte arbejde. Det forklarer nok også hvorfor der kan stå vagter ved et banner, eller unge løbe rundt i sort tøj og holde øje med om folk gør noget forkert. Det lyder på ingen måde rart.
I dag har jeg brugt tiden på at samle lidt op, og stødte på Acthon på FB, der argumenterede for sig. Jeg var ikke enig i ret meget af det han skrev, men på et tidspunkt har Achton et ret fint indlæg om hvorfor han er fan, at han bare er en Aarhus dreng som vil AGF det bedste. Og lige der kunne jeg godt se en AGF tilhænger som brænder for klubben. Jeg slog ham op på FB, og han har et par ret fede billeder af en march. Det første der slog mig at mange var klædt i mørkeblåt og resten i hvidt.
Det jeg så ikke forstår, hvordan er man kommet fra den åbenlyse positive støtte, til det sortklædte regime, den åbenlyse hyldest af andre Ultragrupper og den fuldkomne tilsidesættelse af AGF og det at være fan, med egne ambitioner om at skulle ligne andre hooligans?
Jeg er fortaler for dialog, jeg håber inderligt at fanscenen kommer ud et bedre sted, at den får vendt udviklingen. Sker der ikke drastiske ændringer i kulturen, så er min holdning at JN skal formene SFA adgang til stemning. Jeg vil hellere have en fesen stemning end det vi oplever i øjeblikket.
Måske man skulle lave en happening til næste hjemmekamp, så må vi gamle lige tage noget gigtmedicin, hente billet til Stemning, give den gas som vi gjorde i mange år, mens de unge i SFA stadig var flere år fra at blive født. Det kunne være sjovt, jeg er sikker på det kunne blive godt, og vil være et stærkt signal til de (få) som åbenlyst tror de er guds gave til AGF.