Jeg synes det her fra Erik Boyter er så spot on.
Og det "sjove" ved hele det her er, at Facebook-kommentaren fra Junior var et svar på, at folk siger (alene grundet bøderne), at "I skader klubben økonomisk, fordi I synes det ser fedt ud". Og præcis det samme kunne man nu sige til LF og JN, der siger farvel til penge fordi det ser fedt ud i pressen. Endda uden at gå i dialog med dem, der giver pengene år efter år.
Dialog virker det jo til, at man har med dem, der åbenbart fyrer lysene af. Hvis man kan det, så kan man også med en mangeårig sponsor og trofast støtte uanset, hvad de har skrevet i en ophedet debat på nettet.
Jeg har slet ingen særlig holdning til alt det med lys, men jeg synes det er så pinligt, hvordan ledelsen i aktieselskabet AGF A/S har reageret (i øvrigt lige inden, der er en generalforsamling, hvor alle i bestyrelsen kræver 400.000 kr. i årlig lønforhøjelse for deres bijob).
Tal nu sammen med en mangeårig partner.
Med det sagt, så er jeg inderligt ked af, hvordan det her virker til at være total splittende i fanmiljøet. Håber virkelig, at der kommer dialog mellem de organiserede i SFA og fanklubben - men også generelt fan og fan i mellem.
Uanset hvor vi står i denne debat, så går det altså ikke, at der er den forfærdelige stemning mellem folk, som jeg fornemmede fra begge sider på stemning i går. Det er bare SÅ ærgerligt.
Så i den Erik Boyterske ånd vil jeg gerne opfordre alle til dialog her med hinanden. Og hvis en, der er rygende uenig med mig har lyst til en snak, så giver jeg en Ceres til næste hjemmekamp, DM’en er åben