Jeg synes det er fint de skriver de vil se indad. Jeg vil bare gerne se det ske først.
Jeg føler de igennem flere år har udviklet et forkert billede af dem selv, de må forstå de ikke er uundværlige- at frivillighed ikke nødvendigvis giver respekt- respekt er noget man gør sig fortjent til, blandt andet ved at ved at behandle medfans med respekt, og ikke sætte sig selv over klubben.
Og så er jeg stadig så indebrændt over i søndags, det er komplet åndssvagt jeg ikke bare kan slippe det, men det er åbenbart sværere end som så
Jeg er egentlig ikke indebrændt, men oprigtigt forundret, og måske chokeret.
Da man malede tifoerne, er det mig en gåde, at ingen stoppede op og spurgte. Er det her ikke både selvhøjtideligt og ude af proportioner?
Set i helikopterperspektiv kunne budskabet lige så godt have været “På stemningsafsnittet gør man, som Nysir siger” det er i hvert fald tættere på sandheden.
Man vælger at overskygge en legende ved at hylde en tidligere formand som den sande legende, samtidig med at man prædiker loyalitet. Det er en selvmodsigelse.
Samtidig har man på den ene eller anden måde sikret sig kontrollen over capo og trommer, men undlader at orientere resten af afsnittet om, at man holder pause under en kamp. Dermed får ingen andre mulighed for at tage stilling eller byde ind. Man påtager sig et ansvar, og fralægger sig det uden at informere andre. Hvis AFA møder op med megafon, capo og tromme til næste hjemmekamp, frygter jeg at Nysir ikke desto mindre forventer, at de skal styre slagets gang.
Den forklaring, der bedst får brikkerne til at falde på plads, er, at man er godt og grundigt trætte af Oscar Boyter. Derfor bruger man dagen til at markere det opsagte sponsorat på en måde, der presser faderen ud i pressen og tilsyneladende fører til en intern reprimande, som på hjemmesiden indikerer, at han ikke længere er en del af bestyrelsen.
Man taler om loyalitet, men skaber det modsatte, og risikere (lykkes med om man vil) at sætte sig selv over det fællesskab, man hævder at repræsentere.