Præcis. Men det du beskriver, har jo desværre været tilgangen tidligere og igennem flere vinduer. "Nå, A,B,C ville os ikke/kunne vi ikke betale, hvad kan vi få for XX, så tager vi dem".
Kunne man ikke med god ret hævde at købene af Anderson og McCowatt måske kunne siges at være eksempler på netop dét?
Lind fejler, Anderson ind
X fejler her til sidst, McCowatt ind.
Bech, Jørgensen Anderson er brugbare 10'ere (hvis man mener MA ikke er, er det et validt argument, men også ris til CVs røv).
Hvorfor er det væsentligt at prioritere den 4. 10'er til et rekordbeløb, når man har 0 med Superliganiveau til 9'eren
Jeg er ikke nødvendigvis enig i det hele af det andet du skriver, men der ligger valide pointer blandt dem.
Det er bare blevet afsindigt dyrt både transferwise og lønmæssigt og det er jo ikke så mærkeligt, når man handler 20 årige nobodies i metermål til 500 mio. i PL eller henter etablerede/udrangerede stjerner til et Ørkenland og udstyrer dem med lønninger på månen. Det smitter af ned gennem systemet.
Vejen frem går altså bare gennem primært selv at udvikle sine spillere og jeg er i lighed med dig glad for, at vi ikke gik på kompromis med et eller andet lort igen.
Måske går vejen også via 'screw down the expectations' på kvalitet, og mark to market ift hvad man er villige til at betale?
Man er endt med at bruge en del penge på spillere der er fornuftige, men ikke rigtigt matcher den bombastiske retorik om at løfte holdet. Måske havde realistiske ambitioner på både niveau og pris gjort, at vi nu ærgrede os over manglen på en 9'er, men dog havde et hold der hang sammen.
Jeg kan ikke love alle ville være glade så, men det tager i hvert fald en del af mine kritikpunkter ud.