New posts

Kamptråd Superliga runde 10: AGF - Sønderjyske, mandag d. 12.10. kl 19.00

  • Thread starter Thread starter Salling23
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 359
  • Views Views: Views 15K
Added to Calendar: 12-10-26

Hvordan ender kampen?

  • Total voters
    68
  • Poll closed .
Kamptråd Superliga runde 10: AGF - Sønderjyske, mandag d. 12.10. kl 19.00
Jeg tænker ikke, at JP er ude i at skifte keeper fra kamp til kamp efter modstanderen. Vi har brug for ro og stabilitet, og den slags gør typisk det modsatte. Så jeg gætter på, at Jesper Hansen nu er førstemålmand.

Som @agfgas er inde på, er Hansen bedre med fødderne. Det skaber måske noget ro.

I DHS er de inde på, at Hansen er virkeligt god til at afstemme mellem forsvar og målmand, så det usikkerhedsrum, der opstår mellem forsvaret og målmanden samt internt i forsvaret bliver markant mindre. Det er ikke nødvendigvis en kritik af Hedenstad, men de fremlægger det som om, at Hansen bare er virkeligt god til den del.

Jeg skal ikke vurdere, om det er sandt, men jeg kan godt følge, at vi har fået mange mål imod, som kan tilskrives uafstemthed i bagkæden og mellem forsvar og målmand.
Jeg synes ikke det så specielt godt afstemt ud mellem ham og Tingager da de fællesskab giver Rosario muligheden for bare at prikke bolden ind, og så havde det nok været en anden kamp. Han blev jo ikke rigtig sådan testet pånær til sidst, hvor jeg er overbevist om, at Hedenstad havde behandlet de to bolde bedre hvor, JH både giver en stor chance der ender på stolpen, fordi han ikke vipper bolden helt over mål og den anden som egentlig bare skal gribes. Men man kan selvfølgelig heller ikke gøre noget ved hans højde. Den er som den er, men jeg er stadig nervøs når der kommer en høj bold.

Jeg har det i øvrigt fint med at Tingager bliver hvilet på torsdag, men man skal heller ikke gå ud og lave 7-8 ændringer, så man risikere at falde helt sammen. Jeg er på det hold der vægter Superligaen højest, men der skal stadig være noget kontinuitet. Oplagt vil være at lade Røsler erstatte Mølgaard, rykke Gretarson ind og så starte Kahl på venstre side. Jeg håber da også at en spiller som Solbakken kan starte og så Bogere i front. Heldigvis har vi pt. en del spillere at vælge imellem.
 
Vi taler om A og B opstillinger/ idealopstillinger….og prioriteringer i de forskellige turneringer. Alt andet lige MÅ spilletid, håber jeg, udmønte sig i overall forbedrede holdpræstationer.
Et A hold skal selvfølgelig være bedre end et B hold, men A holdet skulle gerne kunne bære indskiftninger af nr 12- 21 i kraft af truppen har fået spilletid i samlet 3 turneringer.
 
Det er sjovt med Stiftens spillervurderinger - det meste er jeg enig i. Men lige på forsvarsspillere synes jeg ofte, de er helt off. Fra den totale overvurdering af Callø til den totale undervurdering af Camara. Og nu giver de Gretarsson 7 ligesom Tingager og Møllgaard og skriver:

Jeg så en spiller, der skvattede i bolden, lavede fejlafleveringer, tabte vigtige dueller og så meget langsom ud (over for Superligaens, indrømmet, hurtigste spiller). Morten Bruun var i øvrigt enig med mig. Gretarsson skal nok starte på torsdag i center i fraværet af Tingager. Men derfra må Kahl være førstevalg på vcb.
Jeg synes Gretarson spillede sig gevaldigt op efter en svær start. Han kunne helt åbenlyst ikke følge med Seidy, men tog de rigtig valg i forhold til at skære ham af med de rigtige løb, og så synes jeg også han førte bolden fint frem. Flere spillere skvattede i øvrigt i går.

Jeg synes Anderson går lidt under radaren. Ja, han scorer eller assistere ikke, men der satme fart over ham når han bliver retvendt med bolden. Der har han altså et virkelig godt drev med bolden og så er han blevet bedre til at skille sig af med bolden. Han er vores hurtigste mand med bolden ved fødderne. Hans klart bedste kamp siden han kom hjem.
 
Stor ros til JP for sin opsætning af holdet og de valg han traf, heraf selvfølgelig mest fokus på at sætte JH ind igen.

Hedensted er en okay keeper, men slet ikke god nok til at være vores 1 målmand fremover, så for mig er det fint at få JH ind igen, så har klubben en opgave med at finde en ny til næste sommer. JH virker også mere afstemt med spillestil samt medspillere.

Alt i alt en kamp i fuld kontrol. Hele 2 halvleg virkede vi til at spille helt roligt for at kører den hjem. SE var vel farlige en gang, ellers var det til UG.

Vigtig vigtig sejr, og jeg tror vi tager noget godt med til parken næste gang.
 
Jeg synes Gretarson spillede sig gevaldigt op efter en svær start. Han kunne helt åbenlyst ikke følge med Seidy, men tog de rigtig valg i forhold til at skære ham af med de rigtige løb, og så synes jeg også han førte bolden fint frem. Flere spillere skvattede i øvrigt i går.

Jeg synes Anderson går lidt under radaren. Ja, han scorer eller assistere ikke, men der satme fart over ham når han bliver retvendt med bolden. Der har han altså et virkelig godt drev med bolden og så er han blevet bedre til at skille sig af med bolden. Han er vores hurtigste mand med bolden ved fødderne. Hans klart bedste kamp siden han kom hjem.
Jeg er egentlig enig i begge jeres vurderinger af Gretarsson. Han havde en svær kamp, og man sad med fornemmelsen, at det var Sønderjyskes game plan at udnytte netop ham og hans svagheder. Det er måske naturligt, men ikke nødvendigvis et særligt godt tegn. Det kan dog være at et mere sammenspillet forsvar også vil hjælpe Gretarsson, så de bedre dækker over hinandens udfordringer. Han virker nemlig ganske rigtigt som én, der træffer kloge valg i forhold til de givne omstændigheder.

Apropos Anderson så tænkte jeg også, at rokaden med udskiftning af Emmery havde til formål at styrke defensiven i venstre side. Emmery er trods alt ikke den wingback, der giver sin back den største støtte, og her tror jeg faktisk, at Anderson er bedre (lige som Links er langt bedre på det punkt).
 
Kan ikke huske Emmery har været nævnt særligt meget i vurderingen af kampen og ret beset spiller han vel også lidt under niveau. Alligevel er han afgørende i to mål (tredjesidste fod på Serras og får hjørnespark et efter et godt indlæg) og skaber to-tre store chancer mere. Der er godt nok meget kvalitet i de indlæg han slår.
Emmery led virkelig over at deres hurtige wingback/fløj var rigtig god til at hjælpe Munksgaard, så Emmery kunne ikke rigtig lave de klassiske ryg til baglinjen og ind i feltet. Fysisk blev han lidt mast, og det var som om det tog gejsten fra ham. Det sagt, så synes jeg heller ikke spillerne havde for godt blik for ham. Der var rigtig mange gange hvor han havde meget plads i første halvleg og råbte efter bolden, men hvor man simpelthen var for langsom til at få den derover. Det er som om Tingager kun kan slå de lange præcise sideskift til Carstensen, og der er ikke er nogen der kan det samme til Emmery. Men til gengæld mixede Emmery det lidt op og skar i stedet ind i banen og lagde nogle farlige bløde indlæg med højrefoden. Han er helt åbenlyst et fokuspunkt for modstanderne og det skal både holdet og ham selv lære at tilpasse sig. Så må andre udnytte at de får mere plads. Det kan eksempelvis være den der spiller venstre 10'er. Anderson synes jeg var god til at udbytte den ekstra plads eksempelvis.
 
Jeg kan bestemt godt følge din tankegang, men der er vel også en pointe i at forsøge at levere en helstøbt præstation og måske få noget med. Den næste kamp er en udekamp i Parken, den taber vi forventeligt.

Jeg håber, der kan blive plads til lidt flere gengangere fra startopstillingen i går for at bevare kontinuiteten.

Vi har et stramt program, men vi skal heller ikke gøre det værre, end det er. Efter Gent og FCK hedder den Egnatia. Jeg synes, det er her, vi skal rotere. Vi kan godt klare tre kampe på en uge uden at skifte hele holdet, og kontinuitet er også vigtigt nu. Især i det centrale forsvar, hvor det næppe styrker holdet at skifte hele kæden.

Hertil tror jeg ikke, at Callø, Rösler og Kahl gør hinanden bedre. Der mangler en leder/dirigent i det forsvar, og det et ikke fair at forvente, at Callø skal have den.

Tingager skal givetvis hviles. Serra ligeså. Jeg gætter på, Emmery blev taget ud i går, fordi han skal spille. Jeg så egentlig gerne, at JJ fik minutter, men når han ikke engang var udtaget i går, er det nok helt urealistisk, at han starter.

Jeg gætter på noget i denne stil:

Hansen
Møllen - Gretarson - Kahl
Andersen - Knudsen - Arne - Emmery
Jørgensen - McCowatt
Bogere

Det vil give en form for stabilitet i den centrale akse.

Knudsen og Arne plejer godt at kunne håndtere tre kampe på en uge, og Solbakken/JJ kan aflaste dem undervejs.

Det centrale forsvar mod FCK kunne så hedde:

Rösler/Mølgaard - Tingager - Kahl.

… Og så kan Callø, JJ og Solbakken få flere minutter mod Egnatia.

Med Mølgaards skadehistorik (mange af dem muskelskader) synes jeg det ville være en kæmpe fejl at lade ham spille torsdag - han er endelig kommet på et godt niveau. Det ville være så skidt at få en skade til ham fordi han skal spille to kampe på fire dage - og han gav den max gas i går, så tror han ikke han er fuldt restitueret på torsdag.

Knudsen så også virkelig brugt ud og han har en tendens til at spille skidt når han bliver bragt i spil en 3-4 dage efter en hård kamp.

Jørgensen kunne komme i spil, men hans niveau var ikke videre højt før pausen.

Gretarsson så slidt ud - specielt i 2. halvleg. Fedt hvis han kan spille, men han har spillet landskampe og tror han skal bruge en normal uge indtil kampen mod FCK.

Jeg tror nu nok AGF kan gøre noget mod FCK, men det kræver de bedste spillere i fuldt restitueret udgave, og lidt held måske. Jeg tror stadig jeg ville stille sådan mod Gent (måske med Emmery fra start, hvis han er frisk):

Hansen/Hedenstad
Rössler, Callø, Kahl
Andersen, Solbakken, JJ, Kristiansson/Emmery
McCowatt, Borgere, Arnstad
 
Stor ros til JP for sin opsætning af holdet og de valg han traf, heraf selvfølgelig mest fokus på at sætte JH ind igen.

Hedensted er en okay keeper, men slet ikke god nok til at være vores 1 målmand fremover, så for mig er det fint at få JH ind igen, så har klubben en opgave med at finde en ny til næste sommer. JH virker også mere afstemt med spillestil samt medspillere.
Jeg er egentlig enig i begge jeres vurderinger af Gretarsson. Han havde en svær kamp, og man sad med fornemmelsen, at det var Sønderjyskes game plan at udnytte netop ham og hans svagheder. Det er måske naturligt, men ikke nødvendigvis et særligt godt tegn. Det kan dog være at et mere sammenspillet forsvar også vil hjælpe Gretarsson, så de bedre dækker over hinandens udfordringer. Han virker nemlig ganske rigtigt som én, der træffer kloge valg i forhold til de givne omstændigheder.

Helt enig med Hedenstad. Han er en ok målmand, men ikke god nok til at være AGFs førstevalg. Derfor skulle han naturligvis heller ikke have haft den kontrakt i sommers, medmindre det er som backup. Og CV skal på jagt til vinter. AGF skal ikke jagte pokalfinale eller playoff ved at forlade på en 41-årig målmands tvekamp med tiden, og en blød mellemvare af en backup.

Gretarsson er stadig en speciel case. Han slår mig som en ok superligaspiller, hvilket ikke er godt nok når han skal afløse en fra superligaens elite. Men han er fin til rotation, og måske kan samarbejdet med Tingager give nok af et løft til mere.

Jeg synes Anderson går lidt under radaren. Ja, han scorer eller assistere ikke, men der satme fart over ham når han bliver retvendt med bolden. Der har han altså et virkelig godt drev med bolden og så er han blevet bedre til at skille sig af med bolden. Han er vores hurtigste mand med bolden ved fødderne. Hans klart bedste kamp siden han kom hjem.

Anderson har virket som en off signing, men er på vej i rigtige retning. Han forlod AGF som del af superligaens elite, og kom retur som mellemvare. Der er topniveau til langt mere og måske er de på vej tilnat forløse det.

Jeg har også håb for Jørgensen. Han træner åbenbart som en halvgud, men har en tilstedeværelse som en gud i kampene (dvs man skal tro på ham for at kunne se tegn på tilstedeværelsen).

McCowatt kan også blive interessant, men jeg var ikke imponeret i går.

------

Pt fokuserer JP på de sikre valg. Det gav tre points igår, med en jævn præstation. Spørgsmålet er, om/hvornår/hvordan holdet finder tilbage til noget af det JP gerne vil opnå spillemæssigt, hvor Rösler, Hedenstad, og Jørgensen må antages at være indkøbt som vigtige brikker (hvis vi antager CV trods alt har haft mulighed for at vælge bedste verdion ift hvad man ønskede).
 
Emmery led virkelig over at deres hurtige wingback/fløj var rigtig god til at hjælpe Munksgaard, så Emmery kunne ikke rigtig lave de klassiske ryg til baglinjen og ind i feltet. Fysisk blev han lidt mast, og det var som om det tog gejsten fra ham. Det sagt, så synes jeg heller ikke spillerne havde for godt blik for ham. Der var rigtig mange gange hvor han havde meget plads i første halvleg og råbte efter bolden, men hvor man simpelthen var for langsom til at få den derover. Det er som om Tingager kun kan slå de lange præcise sideskift til Carstensen, og der er ikke er nogen der kan det samme til Emmery. Men til gengæld mixede Emmery det lidt op og skar i stedet ind i banen og lagde nogle farlige bløde indlæg med højrefoden. Han er helt åbenlyst et fokuspunkt for modstanderne og det skal både holdet og ham selv lære at tilpasse sig. Så må andre udnytte at de får mere plads. Det kan eksempelvis være den der spiller venstre 10'er. Anderson synes jeg var god til at udbytte den ekstra plads eksempelvis.
Og så er det i parentes bemærket efter et klassisk Emmery-ryk til baglinjen, vi scorer til 2-0 ;-)
 
Kan ikke huske Emmery har været nævnt særligt meget i vurderingen af kampen og ret beset spiller han vel også lidt under niveau. Alligevel er han afgørende i to mål (tredjesidste fod på Serras og får hjørnespark et efter et godt indlæg) og skaber to-tre store chancer mere. Der er godt nok meget kvalitet i de indlæg han slår.
Emmery havde det svært mod deres hurtige højre wingback.
Til gengæld er det nogle vidunderlige indlæg han laver med højrebenet, når han trækker lidt ind i banen.
De ligger SÅ skarpt i det område, hvor målmanden aldrig kan komme ud, og hvor det bare kræver at vores mand løber ind i den, samtidigt med at forsvaret bliver rykket lidt ud af position.
Jeg er meget imponeret af en 19-årig der kan være ultrafarlig på to måder i sit spil mod en etableret defensiv.
 
Hansen/Hedenstad
Rössler, Callø, Kahl
Andersen, Solbakken, JJ, Kristiansson/Emmery
McCowatt, Borgere, Arnstad
Jeg tror ikke Callø kommer i startopstillingen de kommende runder.

Og jeg tror ikke det gavner noget at tabe med tre i Belgien. Gretarsson må tage center.

Uden Tingager (og Gretarsson i din opstilling), er det selvmord ved dødbold at sætte Bogere ind - selvom jeg også hungrer efter at se ham i spil igen.
 
DHS pointerer ift Jesper Hansen, at Haderslev forsøgte at slå bolde ind i rummet mellem forsvar og keeper. Oplagt generelt, men især fordi det har været enormt dårligt afstemt hos AGF hidtil.

Men modsat tidligere, var der ingen usikkerhed i den del.

Jeg køber at Hedenstad er stærkere i feltet, og at begge er reaktionsstærke. Men jeg er til Hansen fordi jeg ser et strukturelt stærkere forsvar med ham på mål. Ikke nødvendigvis målt på enkeltaktioner, men målt på hvor afstemt man er og hvad man lukker ned for pr. automatik.

Til et modargument om, at forskellen mere var Tingager end Hansen, er jeg svar skyldig. Tingager er givet den største enkeltstående effekt, men jeg er overbevist om Hansen også påvirker ikke-trivielt i positiv retning.
 
Knudsen og Arne plejer godt at kunne håndtere tre kampe på en uge, og Solbakken/JJ kan aflaste dem undervejs.
Problemet er jo lidt, at den vigtigste europæiske kamp kommer midt i næste uge, så det handler ikke bare om 3 kampe på en uge (6 dage), men 4 kampe på 10 dage eller 5 kampe på 13 dage, for hjemmekampen mod Viborg er jo også vildt vigtig. Så vi skal tænke i at spare spillere allerede på torsdag. Det har JP så også allerede antydet at han vil. Men det kan også sagtens give mening at give spilletid til folk som Jønsson, Andersen, Rösler, Bogere og for den sags skyld NP, hvis han har en halvleg i sig i en vanskelig kamp som denne.

Starteren på torsdag (i parentes mulige indskiftere):

Hansen
Rösler (Callø) - Gretarsson - Kahl
Andersen - Jønsson (NP) - Arnstad (Solbakken) - Emmery (Anderson)
Jørgensen (Bech) - McCowatt (Kristjansson)
Bogere (Tchamche)​
 
Jeg tror også at Emmery er "skylden" til at Bogere ikke spiller mere. Hvis vi skal bruge de ting Emmery kan til noget, så kræver det en 9er, som er inde i boksen, og der er Serra bare meget bedre end Bogere. Men, jeg synes det er lidt bekymrende at Bogere ser ud til at være langt væk fra den spilletid, som skal gøre at han kommer til at koste mange penge.
 
DHS pointerer ift Jesper Hansen, at Haderslev forsøgte at slå bolde ind i rummet mellem forsvar og keeper. Oplagt generelt, men især fordi det har været enormt dårligt afstemt hos AGF hidtil.

Men modsat tidligere, var der ingen usikkerhed i den del.

Jeg køber at Hedenstad er stærkere i feltet, og at begge er reaktionsstærke. Men jeg er til Hansen fordi jeg ser et strukturelt stærkere forsvar med ham på mål. Ikke nødvendigvis målt på enkeltaktioner, men målt på hvor afstemt man er og hvad man lukker ned for pr. automatik.

Til et modargument om, at forskellen mere var Tingager end Hansen, er jeg svar skyldig. Tingager er givet den største enkeltstående effekt, men jeg er overbevist om Hansen også påvirker ikke-trivielt i positiv retning.
Altså lige bortset fra da Rosario fik en 99% chance på lige netop det. Det var den mest usikre aktion i hele kampen.
 
Jeg tror også at Emmery er "skylden" til at Bogere ikke spiller mere. Hvis vi skal bruge de ting Emmery kan til noget, så kræver det en 9er, som er inde i boksen, og der er Serra bare meget bedre end Bogere. Men, jeg synes det er lidt bekymrende at Bogere ser ud til at være langt væk fra den spilletid, som skal gøre at han kommer til at koste mange penge.
Jeg har ingen ide om hvordan Tchamche kan være foran Bogere i spilletid. Jeg kan vitterligt ikke finde på en eneste forklaring. Tchamche burde slet ikke være i truppen med på leje i 2. division eller noget i den retning. Det kan umuligt være givtigt for hverken ham eller holdet at han løber forvildet rundt på et niveau som han slet ikke er klar til. Hvad er det JP ser (ud over at CV lidt har tvunget hans hånd). I det minut Bogere fik gjorde han mere væsen af sig en Tchamche gjorde på de knap 10 minutter han fik. Det er ret vildt at et mesterhold er i sådan en situation.
 
Tchamse kom ind fordi han er bedre på de defensive dødbolde. Havde AGF skulle jagte var det Bogere der var sat ind, det er jeg ret sikker på.
 
Latest posts

Back
Top