Netop hjemvendt fra Teemu Park Vejlby og har som altid bare sprunget siderne 6-22 over... ellers ville jeg ikke komme i seng før på tirsdag. Jeg beklager med andre ord for evt. dobbeltkonfekt.
Fodbold er en pudsig størrelse, på mange måder.
Vi spiller faktisk en god kamp, synes jeg. Forsvaret giver heller ikke det store væk i dag - vi får et korrekt (efter gældende regler) straffe imod os og bliver spillet tynde med ligaens med afstand hurtigste i én situation. Resten af tiden synes jeg vi sidder ret fornuftigt på det. Vi har bundholdets held i øjeblikket, hvor marginalerne går imod os.
Vi burde jo have vundet den her kamp, men de sidste 1½% selvtillid mangler og modstanderne tror på, at de kan score på os på hvert et angreb.
Men når man kommer tilbage fra 0-2 og får 2-2 på de sidste 5-7 minutter, så føles det lidt som en sejr.
Min faste makker og jeg sad faktisk og øffede ret hårdt over Serra. Hans pres ER altså ikke ret godt, og han var i dag heller ikke knivskarp til at tage boldene til sig og lægge dem af. Vi sad og talte om, at han synes at mangle den der sult, der gør en angriber farlig....det var jo bare knivskarpt analyseret af os.

Hold kæft jeg under ham de to mål og jeg håber, der er flere på vej. Jeg skal lige vænne mig til hans lidt blodfattige pres, men hvis han laver mål, kan meget jo tilgives.
Helt generelt: Isoleret set er uafgjort hjemme mod Silkeborg ikke godt nok. Det skal være tre point hver gang. Men set i kontekst med den sæsonstart vi har haft og som kampen forløb, tror jeg faktisk godt det kan vise sig at være et vendepunkt af en slags. Det er i hvert fald ikke et hold, der på nogen måde har mistet troen. Hold kæft det er stærkt kommet igen, og dét opmuntrer mig betragteligt. Vi skal blive farligere og mere produktive, det er klart, men ellers tror jeg faktisk på, at det vender ret snart.