Kamptråd Superliga runde 10: AGF - Sønderjyske, mandag d. 12.10. kl 19.00
Lidt uenig.
Nå, men den side af mønten du skriver om, er ikke helt den samme mønt vi ser på. Den mønt du kigger betagende på, er set ud fra et navleperspektiv, hvor du får opfyldt en [nostalgisk] oplevelse af landshold fra hele verden, primært Danmark, som værende et kvalitetsprodukt. Dette på trods af at landsholdskampene er et udvandet produkt verden over. Det er så fortyndet, at smagen af frugten [fodbold] er næsten helt væk.
Er du nu så sikker på, at landsholdsfodbold er et udvandet produkt verden over? Jeg vil indvende, at det netop er dig, der har navleperspektivet, og at der faktisk er ganske stor interesse for landsholdsfodbold verden over. Der var fx udsolgt til Danmarks to hjemmekampe, så helt objektivt set tror jeg, interessen for landsholdet herhjemme er ret stor.
FIFA & UEFA er godt igang med at smadre den internationale fodbold totalt. Korruption og kun med et øje for penge, har gjort at min interesse er så godt som væk for EM og VM i fodbold. Der er for mange kampe uden reel betydning og det er en væsentlig grund til at interessen for fodbold i de lavere rækker vinder frem. De store ligaer i Europa (og andre steder) er også money grabbers, men har et langt bedre produkt end EM/VM slutrunder og specielt NL.
Det er svært at være uenig i delen om korruption samt jagten på kapital.
Jeg synes også, at slutrunderne er udvidet en tand for meget. Det er i min optik primært her, samt i de europæiske klubturneringer og klub VM, der er for mange kampe. Men det er nok en smagssag.
NL er en kæmpe opgradering fra træningskampene. Det har medført lidt ekstra kampe ift. tidligere, men til gengæld har alle kampene en eller anden form for betydning.
Jeg er dog ikke enig i, at de danske landskampe var særligt seværdige. Hele den her pause gik mest op i primadonnaer som Ronaldo, klaphatten Pierre Emile Højbjerg og 'hvornår får vi lov til at fyre Riemer'...samt gerne Peter Møller. Messi's stop kom i går og vel det største der skete i pausen.
Hvis man interesserer sig for landsholdet, har der været masser at gå op i i den overståede samling.
Sagen om PEH handlede jo f.eks. ikke bare om, at han havde udtalt sig dumt. Det var også en debat om, hvordan landsholdet skal stille på den centrale midtbane.
Det er rigtigt, at Ronaldo har fyldt utroligt meget i de danske medier. Jeg kunne personligt ikke være mere ligeglad, men han fylder jo, fordi interessen for ham er kolossal og fordi dramaet udfoldede sig i København. Det havde fyldt præcist ligeså meget, hvis noget lignende var sket (involverende Ronaldo) i en klubkamp på dansk grund.
Jeg ved ikke, om de danske kampe var objektivt seværdige. De var i hvert fald på højere niveau end en gennemsnitlig Superligakamp. Hvis man holdt med et hold, var de rimeligt spændende.
Generelt er en fodboldkamp for mig et dræbende kedeligt produkt, hvis jeg ikke holder med et af holdene. Sådan tror jeg, en del mennesker har det.
Nå, men det er en helt forkert tråd. Hvis vi skal fortsætte debatten, må vi hellere skifte til landsholdstråden.