New posts

Ny Ceres Park

  • Thread starter Thread starter mono
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 9K
  • Views Views: Views 789K
Ny Ceres Park
Jeg deltog idag i det åbne møde med Kongelunden, og det var overordnet set en god oplevelse. Vi var ikke så mange, så dem der var, fik god mulighed for at komme med sit besyv.

Der var flere overraskende ting, først og fremmest at stadion bliver hvor det altid har ligget, det vidste vi måske godt, men det blev nævnt flere gange, Jacob Nielsen så ikke specielt ked ud af den beslutning. Næste ting var at man ville bygge et stadion til 20.000 tilskuere, og med mulighed for at øge op til 25.000. Det var lidt overraskende, når vi hørte udgangspunktet tidligere var 25.000. Der blev spurgt lidt mere ind til antallet, og det viser sig at man kan øge antallet på 2 måder, enten ved at fjerne siddepladser. Eller ved at indbygge lidt ekstra plads i toppen, så man kan øge antallet af siddepladser ved at bygge ud senere.

Det blev også nævnt at man ville lave 1 tier hele vejen rundt, det var jeg personligt glad for at høre, men der var et 2 stykker fra fanfraktion (nysir?), som hellere så 2 tiers løsningen. Men om det er helt dødt ved jeg ikke, men jeg ville personligt være ked af at få en 2 tiers løsning, jeg blev desværre ikke helt overbevist af de gode gutter som var tilhænger af den model.

Jeg kan bare ikke helt slippe tanken om jeg har overset noget omkring tier 1 vs. tier 2, det lød virkelig som om det betød meget for stemningsskaberne. Jeg synes bare tit når jeg har været på udebane og vi har stået på 2 dæk, så har det altid været lidt fesent for dem som stod under de andre. Og hvis vi nu får kæmpesucces så kommer vi til at stå med samme problem? Men tiden må vise... :)

Vi skal have så stejle sædderækker som loven og sikkerheden tillader, Jacob Nielsen nævnte mulighederne for at lave noget feed fanzone på bagkanten af 1 tier løsningen, med DJ osv.... Han havde set det i Malmø, og uden at jeg helt forstod hvad han mente, så lød det meget fedt.

Der blev også nævnt kunstgræsbane så flere kunne bruge anlægget, og der blev jeg glad for at deltage, for så kunne jeg nævne at "det gør I bare ikke!!!" :)

Der var også stor fokus på intimitet, stemning og at det skal være den bedst mulige oplevelse at gå på stadion. Hvis de lykkedes med at komme i mål med det, så bliver det godt.



/Aske
 
Det blev også nævnt at man ville lave 1 tier hele vejen rundt, det var jeg personligt glad for at høre, men der var et 2 stykker fra fanfraktion (nysir?), som hellere så 2 tiers løsningen. Men om det er helt dødt ved jeg ikke, men jeg ville personligt være ked af at få en 2 tiers løsning, jeg blev desværre ikke helt overbevist af de gode gutter som var tilhænger af den model.

Jeg kan bare ikke helt slippe tanken om jeg har overset noget omkring tier 1 vs. tier 2, det lød virkelig som om det betød meget for stemningsskaberne. Jeg synes bare tit når jeg har været på udebane og vi har stået på 2 dæk, så har det altid været lidt fesent for dem som stod under de andre. Og hvis vi nu får kæmpesucces så kommer vi til at stå med samme problem? Men tiden må vise...
Jeg er meget overrasket over, at de skulle ønske to dæk... Det har i årevis været almindeligt kendt at stemningen har været bedst når vi alle stod på 1 samlet tribune. Jeg vil ikke støde nogen, men det lyder som nogen der ikke har været med særligt længe!? Altså eller også aner jeg ikke hvorfor de har den holdning. Hvad gav de af grunde?

Jeg har aldrig før hørt nogle fra det stemningsskabende miljø ønske at gruppen blev delt i to forskellige grupper på to forskellige tribunedæk.. Jeg er nærmest målløs.

Jeg synes det er helt fair at folk ønsker hvad de vil. Det understreger jeg gerne. Men jeg kan ikke se hvor ønsket kommer fra/hvad det begrundes med. Måske så de kan få et mere afgrænset område for sig selv? Så de ikke skal dele tribune med os andre der ønsker at være ude i siden af en sådan tribune?!
 
Det blev også nævnt at man ville lave 1 tier hele vejen rundt, det var jeg personligt glad for at høre, men der var et 2 stykker fra fanfraktion (nysir?), som hellere så 2 tiers løsningen.

Tak for referat.
Det overrasker også virkelig mig, hvis repræsentanter for de stemningsskabende har talt for en 2-tier.
Jeg har svært ved at tro at de taler på vegne af majoriteten på B1-B2

Jeg er også tilhænger af en 1-tier, men har egentlig hele tiden forstået at der fra klubbens side har været ønsket en 2-tier løsning.

At der skal bygges til 20.000 i stedet for 25.000 undrer mig også.
Frygter lidt at diverse politikere og embedsmænd prøver at spare på udgifterne til stadion, så de kan få lov til at øsle flere penge af på alt muligt andet personligt prestige-gøgl i den Kongelund.
 
Jeg har aldrig før hørt nogle fra det stemningsskabende miljø ønske at gruppen blev delt i to forskellige grupper på to forskellige tribunedæk.. Jeg er nærmest målløs.
Total mærkeligt tænker jeg også. I spørgeskemaundersøgelsen advokerede jeg for et dæk og jeg kunne godt tænke mig at vide hvad fordelene skulle være ved to for stemningen. Jeg tænkte begrundelsen for to dæk ville være alt muligt andet. De 20.000 var også det der blev nævnt i Stiften den anden dag, som om det altid havde været målet, men det var første gang jeg havde hørt det nævnt siden de helt indledende øvelser inden der kom nogle penge ind i det. Man må jo være nået frem til at det er det rigtige, med en (sikkert lidt vanskelig) mulighed for at udvide engang. Det er ærgerligt vi ikke fik lov at se hvor mange der ville være kommet i bronzesæsonen under normale omstændigheder, jeg tror at vi som tophold kan bære mere end de 20K, men økonomien i det kan jo være bedre uden de ekstra pladser til de største kampe. Måske var de 25.000 også båret lidt af DBU der alligevel ikke vil give tilsagn om noget eller omvendt ikke kræver mere end de 20K for at lægge lidt landskampe og pokalfinaler osv der.

I øvrigt kunne man operere med to kapaciteter, med eller uden ståpladser, eller er den model afskaffet? Jeg ved ikke om det er sådan en fleksibel model til nationale og internationale kampe JN snakker om.
 
Jeg vil ikke støde nogen, men det lyder som nogen der ikke har været med særligt længe!? Altså eller også aner jeg ikke hvorfor de har den holdning. Hvad gav de af grunde?

Jeg er ret overbevist om at de har været med meget længe, de vidste hvad de talte om. Vi var som sagt ikke så mange, så jeg synes det var fedt at det blev prioriteret at møde op. Jeg skulle selv hanke lidt op i mig selv for at komme afsted.

Jeg forstod at de var nervøse for at fangruppen egentlig fik for meget plads, sådan at man gerne ville have "dæk1" fyldt ud, også fyldte man "dæk2" ud. Lidt som man gør i FCK. Der var også et argument omkring Tifo´er, som ville være lettere at udføre.

Det kom bare rigtig meget bag på mig, at de virkelig gerne ville have de 2 tier løsning, jeg forstod at det var et samlet ønske fra fanscenen, og Jacob Nielsen sagde at dialogen bestemt ikke var død på det punkt. Der kom lidt god dialog ud af det omkring 1 vs. 2 tier løsning. :)

/Aske
 
jeg tror at vi som tophold kan bære mere end de 20K, men økonomien i det kan jo være bedre uden de ekstra pladser til de største kampe. Måske var de 25.000 også båret lidt af DBU der alligevel ikke vil give tilsagn om noget eller omvendt ikke kræver mere end de 20K for at lægge lidt landskampe og pokalfinaler osv der.
Jeg tror vi skal være helt oppe på 1-2 pladsen, hvis vi skal kunne runde de 20k i flere på hinanden følgende runder. Til gengæld havde jeg forstået, at DBU ønskede sig minimum de 25k for at ville bruge stadion - er man ved at afskære sig DBU-delen?
Dernæst håber/tænker jeg også stadion skal bruges til andet og derfor havde jeg også set de 25k som et antal der kunne være med til at drive den slags.
 
Jeg har lidt svært ved at forstå begejstringen over Groupama Arena. Generelt er det jo en fin opbygning, men hele den langside med sponsor lounges ligner jeg-ved-ikke-hvad. Dels er langsiden afskåret fra de andre tribuner (altid en dårlig ide for stemning og intimitet IMO), dels er den høje mur af glas helt løsrevet fra resten af arkitekturen. Der er forhåbentlig noget andet på det stadion, der har fået arbejdsgruppen op af stolene.

Malmøs hjemmebane eller selv Brøndby Stadion er efter min mening meget, meget federe stadions. De udnytter begge de to dæk til at gemme lounges væk fra oplevelsen for resten af stadion (sådan ser det ud på billeder i hvert fald), og de ser begge ud til at hænge sammen hele vejen rundt.

Vi kan selvfølgelig ikke blive tilfredse alle sammen, men hvis vi i 2026 stod med en kopi af Groupama Arena, så ville jeg formentlig blive temmelig skuffet.
 
Rent logisk bør stejle tribuner i et dæk så tæt på banen som tilladt give den bedste stemning.

At der tilsyneladende arbejdes på 20000 glæder mig umådelige meget. AGFs behov er ikke til mere, ja ikke engang til 20000 og skulle behovet mod forventning stige så markant, er det en super løsning at stadion relativt nemt kan udbygges.
Ang. DBU: Hvis de vil have et større stadion må de komme med nogle penge. Vi skal have et stadion til vores behov, ikke et mere end halvtomt stadion til langt de fleste kampe i Superligaen bare for at der måske engang i fremtiden kan komme nogle ungdomsslutrunder eller EM for kvinder.
 
Rent logisk bør stejle tribuner i et dæk så tæt på banen som tilladt give den bedste stemning.

At der tilsyneladende arbejdes på 20000 glæder mig umådelige meget. AGFs behov er ikke til mere, ja ikke engang til 20000 og skulle behovet mod forventning stige så markant, er det en super løsning at stadion relativt nemt kan udbygges.
Ang. DBU: Hvis de vil have et større stadion må de komme med nogle penge. Vi skal have et stadion til vores behov, ikke et mere end halvtomt stadion til langt de fleste kampe i Superligaen bare for at der måske engang i fremtiden kan komme nogle ungdomsslutrunder eller EM for kvinder.
Enig. Der var vist også noget med at det nuværende stadion blev bygget med fremtidige store atletikstævner for øje…
Visioner er fine, så længe der ikke er tale om luftkasteller.
 
Det glæder mig helt vildt, at man umiddelbart har lagt sig fast på at ville opføre et single tier stadion, og jeg har fra start drømt hedt om noget á la Rhein Neckar Arena eller henviste Groupama.
Størrelsen 20 vs 25 har jeg egentlig ikke så stærke holdninger til, fordi jeg kan se fordele og bagdele i begge scenarier, men jeg har siddet uhyggeligt mange gange på nedre C, mens "stemningen" holdt til i C3 øvre, med "stemningen" i anførselstegn, fordi absolut al lyd og vokal derfra er fløjet direkte henover hovederne på os, hvilket har gjort oplevelsen for halvdelen af primære langside relativt fersk.

Det kommer til at gøre en masse for oplevelsen at få fanklubberne ned bag målet på et firkantet stadion - det har også hjulpet, at de er flyttet til modsatte kurve, om end de så er meget langt væk nu - men for sammenhængskraftens skyld finder jeg det decideret ødelæggende med et opdelt øvre og nedre, når vi ikke er flere, end vi er. Selv hvis vi byggede til 28 eller 30, ville jeg håbe på at holde det i et enkelt, stejlt dæk.
Er der nogen, der har mødt argumenter eller forklaringer på ønsket om flere dæk til stemningsskaberne? -hvad de føler, det giver i modsætning til at være samlet alle på ét plan?

(og så har jeg en decideret kæphest med, hvor mange der har "faste pladser" og permanent ophold på platformen mellem de to dæk i stedet for at finde plads 'inde' på stadion som alle andre, men det er så en sidegevinst ved, at vi øjensynligt får et enkelt dæk med adgangstunneller til)
 
Jeg forstod at de var nervøse for at fangruppen egentlig fik for meget plads, sådan at man gerne ville have "dæk1" fyldt ud, også fyldte man "dæk2" ud. Lidt som man gør i FCK. Der var også et argument omkring Tifo´er, som ville være lettere at udføre.
Hvis man har 2 dæk i Parken hvor der kan være dobbelt så mange, så passer 1 dæk på et stadion med plads til halvt så mange.... Det er da simpelt.

Så hvis man ønsker 2 dæk "ligesom i Parken" men har et stadion med 20.000 frem for Parkens 40.000 (38 ca), så har man jo 2 dæk der er halvt så store som i Parkens 2 dæk = plads til halvt så mange på hvert dæk. Det virker meget lidt gennemtænkt at ønske det, hvis det er Parken der er sammenligningen...

Jeg kan godt følge tanken ud fra princippet om, at 1 fyldt dæk er federe end 2 halvfyldte dæk. Helt principielt er jeg 100% enig i den del. Men vi skal passe på at vi ikke ender med 2 dæk som aldrig rigtig er fyldt ud, og dermed opnår 2x 2/3 fyldte, 2x 1/2 fyldt.

Den røde mur i Parken til landskampe er fedt. Selvfølgelig. Men lad os få en tribune samlet der netop er ligeså stor. Det er jo netop når vi har været på udebaner rundt omkring og fyldt hele den ene bagside at vi har været stærkest vokalmæssigt. Som da vi var 2.500+ i Odense til playoff dernede og vandt 3-2.
 
Jeg har haft samme bekymring med at de stemningsskabende vil fylde meget lidt på en 1-dæk endetribune.

Hurtig hovedregning: lad os sige 1/3 af kapaciteten er på endetribunerne og 2/3 på langsiderne. Det giver i runde tal knap 7000/2= 3500 pladser på en endetribune.

På en god dag er der måske 1000 stemningsskabende i dag, på en sløj dag 500. Det kan hurtigt syne af meget lidt og få en negativ effekt.

Omvendt kan der måske være noget selvforstærkende i ekstra plads der måske kan tiltrække flere til periferien.

Ingen tvivl om at en endetribune i ét dæk med 3500 frådende hvide fans vil se orgasmisk godt ud og lyde helt vanvittigt.. det er bare et rigtig højt tal for en klub som AGF.

Jeg er tilhænger af begge, og ingen tvivl hos mig om at potentialet i enkelt dæk er størst, men barren for "ok" er tilsvarende højere.
 
Jeg tænker også at det er noget med at det for stemningsskaberne selv er fedt at stå samlet på et mindre område, men i forhold til resten af stadions oplevelse af stemningen og dermed nok også muligheden for at sprede den er der store fordele ved et enkelt dæk. Dvs disse stemningsskaberes indgang til det måske ikke helt ser det store billede og er en smule kortsigtet selvom det giver god mening lige nu. Jeg håber det ikke betyder man ændrer på lige netop den del, men deres input skal selvfølgelig stadig være noget man tager meget seriøst fordi man skal skabe de bedst mulige forhold for stemningen. Man kan tænke ind hvordan man samler folk lidt - noget man vist i forvejen havde fokus på ift et større stadion og det med i højere grad at kunne adskille sektionerne er også blevet ekstra relevant pga pandemien - og man kan jo også se på hvilke hjælpemidler man kan indbygge til tifoer osv. Der må også være nogle store fordele når først antallet overstiger det der kan være på ét dæk, fx ift koordinering. Og så ved jeg ikke hvordan det der DJ noget fungerer, men det passer måske også bedre til ét dæk. Under alle omstændigheder ser jeg en masse godt for stemningen når man kan se rundt og se mange flere andre fans i stedet for at de står på et andet dæk over eller under en. Det kunne være fedt med sådan et fyldt stadion når der bliver råbt på tværs af tribunerne osv. Lad os endelig få spredt stemningen lidt mere ud også.

Mht kapaciteten har de nok regnet på det og måske begrænser et lidt mindre stadion ikke anvendelsen i et omfang der der betyder noget. Det er svært at vide hvor ofte der vil komme over 20.000 hvis AGF var tophold og det kan jo også ligge lidt ude i fremtide. Det er umiddelbart nok til en pokalfinale i ny og næ og sikkert også stadig visse landskampe. Vi skal primært bygge til eget behov, men de kampe og arrangementer der eller vil være genererer jo også omsætning i byen. Så det er sikkert fint nok, jeg undrer mig bare over hvad der har ændret sig når man går fra 25-30.000 til 20.000. Måske er det noget helt andet der ligger til grund, fx infrastrukturen. Det behøver jo iøvrigt heller ikke være deleligt med 5.000, man kan vel også ende på fx 22.000 og så kan det udvides selvom man så skal tænke på at det ikke vil være AGF der ejer det og måske ikke kan få det besluttet selvom man selv skal betale.
 
Jeg har haft samme bekymring med at de stemningsskabende vil fylde meget lidt på en 1-dæk endetribune.

Hurtig hovedregning: lad os sige 1/3 af kapaciteten er på endetribunerne og 2/3 på langsiderne. Det giver i runde tal knap 7000/2= 3500 pladser på en endetribune.

På en god dag er der måske 1000 stemningsskabende i dag, på en sløj dag 500. Det kan hurtigt syne af meget lidt og få en negativ effekt.

Omvendt kan der måske være noget selvforstærkende i ekstra plads der måske kan tiltrække flere til periferien.

Ingen tvivl om at en endetribune i ét dæk med 3500 frådende hvide fans vil se orgasmisk godt ud og lyde helt vanvittigt.. det er bare et rigtig højt tal for en klub som AGF.

Jeg er tilhænger af begge, og ingen tvivl hos mig om at potentialet i enkelt dæk er størst, men barren for "ok" er tilsvarende højere.
Det var min nøjagtige tanke da jeg læste Askes indlæg. Fangruppen er simpelthen nervøse for at de vil fylde alt for lidt på en hel endetribune der ikke er delt op. Jeg har også svært ved at se, at tredobler i antal fordi der kommer et nyt lækkert stadion. Men det er svært at svare på. Hvis det bliver en 1-tier løsning kunne man give stemningsafsnittet 2/3 dele af endetribunen, og gøre den sidste tredjedel til lidt billigere billetter/studerende. På den måde kan man måske fylde tribunen nogenlunde ud.
 
Hurtig hovedregning: lad os sige 1/3 af kapaciteten er på endetribunerne og 2/3 på langsiderne. Det giver i runde tal knap 7000/2= 3500 pladser på en endetribune.

På en god dag er der måske 1000 stemningsskabende i dag, på en sløj dag 500. Det kan hurtigt syne af meget lidt og få en negativ effekt.

Da speakers corner var en ting, så var de fleste stemningsskabere i C2. Men til de større kampe var stemningen bredt ud til C1 og C3 også. Ligesom man ser på udebaneture.

Hvis man normalt er mellem 800-1000 på udebane, så kan alle 800-1000 skabe en god stemning.
I Randers hvor der er et stemningsområde på øvre, og der også er nedre og ved siden af stemningsafsnittet afgrænses stemningen lettere bare til at være i kernen.

Altså når vi har været på D i Parken bag målet har det jo været magisk til tider.
Hvis man begrænser hvor mange der kan være i et afsnit for at sikre det er fyldt så ofte som muligt, så kommer der jo ikke flere til end det!?

Jeg forstår bedre tankegangen nu. Men altså hvis man ser i Aalborg, Herning og Brøndby som eksempler, så er det en fælles tribune. Jeg ville selv placere mig ude i siden af de tribuner hvis det var mig. Jeg står ikke længere i stemningsgruppen og synger hele kampen. Men når jeg er med på udebaner gør jeg det mere (og ude i siden af gruppen). Og den følelse og den ting skal vi vel netop jagte at skabe på hjemmebane??

Man kan ikke bare kigge på C2 og B1-B2 og konstatere at hvis der ikke er 1000+ i dag, så kommer der det heller ikke på et nyt stadion. For der kommer hele tiden fans til. Og pt forsvinder der ligeså mange ud i "toppen" når folk ikke føler sig velkomne derovre med mindre man står helt tæt, står op hele kampen, og synger hele tiden etc. Sådan er det ikke på udebane som udgangspunkt, og der har vi jo oplevet den bedste stemning generelt.
Et bredere afsnit giver mulighed for at stå oppe bagved og ude i siderne og synge med på 25%, eller 50% af sangene, og deltage i klappe-chants etc derudover.

Alternativet er, at kernen forbliver samme størrelse altid.
 
Et bredere afsnit giver mulighed for at stå oppe bagved og ude i siderne og synge med på 25%, eller 50% af sangene, og deltage i klappe-chants etc derudover.
Dén tror jeg du er nødt til at sælge til stemningsskaberne!
Jeg har et par gange på udebaneture oplevet, at en snothvalp først i 20'erne havde den frækhed at "irettesætte" mig, fordi jeg ikke sang med. Han forsøgte sig med at være truende og det var faktisk ret træls.
Vi var et par familiefædre afsted med vores knægte, og vi stod netop i udkanten og deltog på skrømt, og så fodbold.
Og jeg gider ikke længere tage på udebaneture, fordi stemningen bliver ret harsk, hvis man ikke gør som Capo siger, når han siger det.
På hjemmebane er den - lige nu - lidt nemmere at forstå, fordi, der er noget, der hedder stemningsafsnit og vi har rigeligt med alternativer på resten af stadion - så der er ingen grund til at søge stemningsafsnittet, hvis du ikke vil deltage og bidrage til stemningen. Men på udebane har vi jo ikke noget alternativ, når vi nu har AGF trøje på og ønsker at give frit udtryk for de følelser, der nu kommer igennem en fodboldkamp.

Så som sagt: Dén der tror jeg du skal være en dygtig sælger, for at få "stemningsskaberne" med på, at ikke alle i afsnittet giver den fuld gas i alle 95 minutter...
 
Dén tror jeg du er nødt til at sælge til stemningsskaberne!
Jeg har et par gange på udebaneture oplevet, at en snothvalp først i 20'erne havde den frækhed at "irettesætte" mig, fordi jeg ikke sang med. Han forsøgte sig med at være truende og det var faktisk ret træls.
Vi var et par familiefædre afsted med vores knægte, og vi stod netop i udkanten og deltog på skrømt, og så fodbold.
Og jeg gider ikke længere tage på udebaneture, fordi stemningen bliver ret harsk, hvis man ikke gør som Capo siger, når han siger det.
Enig, og har selv oplevet det flere gange. Men altså hvis man står helt ude i siden eller helt bagved (ude i siden), så er min oplevelse en anden. Men står man tæt på midten, så forventes det af dem, at man deltager aktivt.

Jeg tror 100% at det sker at de er helt ude i siden også for at få folk med mm.
Så det er ikke for at affeje din beretning.

Men altså i Speakers corner var det okay at sidde ned i C1. Og til de største kampe oplevede vi alligevel mange som stod op, f.eks. til pokalsemifinalen mod AaB, hvor alle stod op nærmest hele kampen der.

Nuvel, jeg vil godt nok bare synes det ville være nederen hvis de endte med en tribune hvor der er plads til dem de er nu. Hvor er udviklingspotentialet så? Er det da ikke meningen at vi skal vokse ift hvem der er med omkring stemningstribunen?
 
Enig, og har selv oplevet det flere gange. Men altså hvis man står helt ude i siden eller helt bagved (ude i siden), så er min oplevelse en anden.
Tjah...det var i Hobro specifikt. Dét udebaneafsnit er ikke gigantisk, men vi stod så langt ude til siden vi kunne. Bevares, vi kunne måske have krydset igennem midten og være kommet relativt længere væk fra Capo i den anden side, men vi stod altså bagest og ude til siden.
Ungersvenden fik nu også bare besked på at passe sit, så passede vi vores, men det var stadig en ærgerlig oplevelse.
 
Tjah...det var i Hobro specifikt. Dét udebaneafsnit er ikke gigantisk, men vi stod så langt ude til siden vi kunne. Bevares, vi kunne måske have krydset igennem midten og være kommet relativt længere væk fra Capo i den anden side, men vi stod altså bagest og ude til siden.
Ungersvenden fik nu også bare besked på at passe sit, så passede vi vores, men det var stadig en ærgerlig oplevelse.

Jo større/bredere et afsnit er, desto mere plads er der vel også til at der er plads til forskellighed på den front.
I Aalborg er det så lille et afsnit der er så centreret, at man hurtigt bliver "en del af kernen". Mens i Haderslev eller andre steder er man mere bredt delt op. I tilfælde med Odense hvor vi havde hele tribunen bag mål, så var der jo netop forskel på at være ude i siden eller en del af kernen. Så ja problemet er der hvis der kun er 800-1000, men ikke hvis der er 2500.

Og hele min pointe er, at vi kun er 2500 hvis der er flere end kernen. Men hvis den tribune der er tale om er på 2500, og så med to dæk så det er 5000, så giver det ikke mening med to dæk. Men to dæk med 1250 giver for mig at se bare ikke bedre mening. Så er det i hvert fald i min optik bedre at have et på 2000-2500 hvor der så er bedre "plads" til forskellige niveauer af support. Og altså der kan jo sagtens være en normalitet om, at x områder på tribunen kun er hvis man vil stå op hele tiden etc. Mange er jo helt fine med at stå op, og klappe med, og så bare ikke synge 100% af tiden.
 

Latest posts

Back
Top