Trænertråden
D
Deleted member 5
Guest
Problemet med at trække nogle nye rammer ned over en gammel rotte som Uwe, er at man tvinger ham til at forsøge at blive en anden træner, end den træner der viste alle de gode takter i AGF tidligere. Han spiller med den gamle garde, han skifter sent ud, han har brug for rutinerede spillere som først og fremmest dækker op, ellers får Uwe ikke succes som træner. Hvis man vil bruge flere yngre spillere, give flere minutter til salgbare unge offensive spiller og basere spillet mindre på power, og mere på teknisk kvalitet, så er det ikke Uwe man skal bruge.Jeg synes Uwe er og har været en god træner. Vi har set noget af det bedste fodbold i AGF i mange år. Vi har som klub, ikke kun pga. Uwe, løftet os fra fast bund 6 til fast top 6. Lige nu er alt dårligt. Man skal passe på med at lade sig blænde af det. En negativ spiral er svær at komme ud af, men det betyder ikke at de spillere der tidligere gjorde det så godt, pludselig ikke kan spille fodbold (selvom det ser sådan ud. Jeg ser en klar styrkelse af organisationen med CVs tilgang. Han er meget obs på vigtigheden af spilletid til talenter. Modsat SIB har han tvunget Uwe til at indlemme flere talenter i truppen. Og netop spilletid til talenter og breddespillere over en sæson er alfa og omega for mig, og det eneste kritikpunkt jeg har af Uwe, men det er også et KÆMPE punkt for mig, og et kriterie for at han kan fortsætte. Jeg forventer ikke mesterskaber af Uwe/AGF. Det er vi ikke gearet til økonomisk. En rigtig god sæson er en 3. Plads. eller pokaltitel. Hvis man beslutter sig for en ny træner skal han kunne se sig selv i den strategi. Hvis vi skifter træner kunne jeg også ønske at man fokuserede på en mere boldbaserwt stil og med wings, da vi i ungdomsafdelingen har en del gode wingtyper, som ikke er deciderede wingbacks (Emmery, Frøkjær, Kristjansson, Svendegaard, Friis Mortensen). Men en fortsættelse med Uwe vil også kræve et opgør med den gamle garde. Er han klar til det? Det vil også kræve en pæn investering i nye spillere. Er klubben klar til det? Det bliver spændende at følge...
Det ville være torskedumt at holde fast i Uwe 6 måneder mere, og tvinge ham ind i noget, som han ikke er fortrolig med, det mener jeg den sidste sæson med David Nielsen viser. Samtidig ville CV så også være nød til at købe ind til Uwe, med de spillere som han kommer til at bruge, og så risikerer han at være nød til at skifte alle disse dyrt indkøbte spillere ud igen om 6 måneder, når der kommer en ny træner med andre ønsker til trupsammensætningen.
Det eneste rigtige er at takke Uwe Rösler for 3 gode sæsoner, og så finde en ny træner hurtigst muligt, så CV kan planlægge trupsammensætningen efter denne træners ønsker. Hvis man holder fast i Uwe, så kommer Polle, Dalsgaard, Paddy og Hansen til at spille langt de fleste kampe igen i næste sæson, fordi det er dem der spiller, som Uwe vil have det, og så hjælper det ikke at købe nye unge spillere til de positioner, for så skal de også bare afsted på leje fordi de ikke bliver brugt af træneren.
Samtidig vil det også være et stærkt argument i forbindelse med samtalerne med en ny træner, at han får mulighed fra dag 1, for at sætte sit præg på trupsammensætningen, og dermed få nogle spillere, som passer til hans spillestil.
