Jeg vil vove den påstand, at hvis PM havde været et nyindkøb fra i sommers og 30 år gammel, så var han blevet prist som det eneste lyspunkt i sæsonen. Nu lader folk sig farve af hans alder og af at vi har kigget på ham i mange år. Det er ekstremt svært at score 20 mål i en superligasæson og en kæmpe gevinst for enhver klub.
Hvis jeg skal være lidt kæk, så ville en 30-årig PM stadig være en styrke i opspillet, og så ville jeg ikke være krotisk indstillet over for han.
Jeg synes omvendt, man bliver nød til at kigge lidt mere i dybden på de 20 mål, han har scoret, hvis man ikke skal lade sig farve af dem.
I mesterskabsspillet har PM scoret fem mål på 725 minutter. Det vil sige, han har brugt 145 minutter per mål. I de 9 kampe, han har spillet, har vi fået fire point.
Det er bestemt stadig et fint målsnit, især for et bundhold (som vi ret beset er i mesterskabsspillet). Men det er også lidt mere en tre halvlege på at score et mål.
I min bog er det slet ikke nok, når det er det eneste bidrag, man har til en offensiv.
Min kritik handler dog ikke så meget om PM. For han er fantastisk til det, han gør, og han kan også sagtens score mod FCK og FCM, hvis han kommer i de rigtige positioner. Men holdet er ikke godt nok til at skabe chancerne til PM, når modstanderen er tilpas god. Og så bliver det for mig at se en hæmsko, at alle de andres offensive spilleres primære opgave er at servicere PM, og at hele spillet er lagt op på, at PM skal serviceres.
For den anden side af mønten er jo, at PM ikke længere gør sine offensive medspillere bedre. Han kan ikke længere vinde en nærkamp. Han kan ikke bruges som opspilsstation. Og han kan slet indgå i en løbeduel. Fysisk er han alt for langt fra skiven, og man kan argumentere for, at f.eks. Bech bliver en dårligere angriber, fordi han skal lave alt det beskidte arbejde.
Hvis man kigget på alle PMs 20 mål i sæsonen, så er 12 af dem scoret mod de fire absolut ringeste hold i ligaen. Altså hold, hvor vores offensive spillere har været tilpas gode til at dominere på trods af, at ‘være en mand i undertal’.
Jeg synes ikke, at 145 min per mål er videre imponerende, hvis man ikke gør sine medspillere bedre. Og jeg tror, offensiven havde scoret flere mål per 145 minutter i foråret, hvis vi havde spillet med en angriber, der kunne gøre de andre bedre.
Det kan jeg naturligvis ikke vide. Og jeg kan heller ikke vide, om Badji kunne gøre de andre bedre. Men jeg er også primært kritisk over for, at det slet ikke er forsøgt i et forår, hvor vi har været gennemgående elendige.