Trænertråden
Bo Svensson Tactics At FSV Mainz 2021/2022 – Tactical Analysis | TFA
Bo Svensson is a 42-year-old manager in Mainz in the Bundesliga. Given his age, it is perhaps unsurprising to hear that his managerial career is still in its…
Svenssons "style of play" er helt i tråd med de seneste to trænere, måske mere David Nielsen end Rösler, om end han næsten altid bruger 3-backkæde. Det passer godt ind i filosofien om intensitet og direkte spil, som jo gerne skal kendetegne det nye, nye AGF. Så folk der er trætte af 352 skal nok ikke håbe på Svensson.
Jeg hørte Stiftens podcast og var egentlig enig i langt de fleste konklusioner. Det er ikke så meget træneren, der bærer "skylden" for den nuværende suppedas, som det er et totalt forfejlet scouting-arbejde i 2024 og store dele af 2023 samt et fravær af talenter i egen talentafdeling. De blodtørstige kan varme sig ved, at der allerede er rullet et par hoveder her.
Men jeg tror sjældent, at tingene er så simple, at skyld og skam entydigt kan placeres, og jeg tror i hvert fald ikke, at den største skyld er hos Uwe. Alligevel hælder jeg til, at man skal finde en anden løsning, fordi det er svært at tro på, at han kan revitalisere holdet med de samme virkemidler, som han har brugt før. Det skal godt nok være vildt, det som bliver leveret i de to sidste kampe, før det er troværdigt, at næste sæson kan starte med en optur. Der skal formentlig noget mere til for at få ny energi i holdet. Ofte vil en ny træner sparke til nogle dynamikker, som vækker uventede spillere til live. Det kunne være en Gyamfi eller en Arnstad eller en Badji eller sågar en Brandhof eller Bach.