Debat om VAR
D
Deleted member 5
Guest
Det er et problem at dommervurderingerne i Superligaen, i forhold til strafbar hånd på bold, er baseret på en forkert præmis.Det er da en meget sympatisk tanke, at alle fans bør tage en dommercertificering inden de ytrer sig. Og det ville i hvert fald gøre VAR-debatten mindre mudret. Når vi er mange der er utilfredse med straffesparkdommen mod MEM, så er det fordi vi har gjort det, som vi har øvet os i gennem rigtig mange år: At se fodbold og mærke helt ind i marven, når en dom er rigtig eller forkert. Jeg så en spiller (MEM), der gjorde sit yderste for at trække sine hænder væk fra bolden, der kom mod ham med kort afstand fra et modstanderknæ. Absolut ikke en hensigt om at gå efter bolden med hånden, som Krogh forklarer.
Det er så meget muligt at de fine regler definerer noget om underarmes placering, men min fornemmelse af en bullshit-regel ændrer så ikke ved at jeg lærer den lovbog udenad. Den bliver jo alligevel ændret, hver gang vi har de her episoder, som lægmand kan se er uretfærdige. Jeg tager til efterretning, at man i situationen har lavet en fortolkning, som gør at der ifølge loven er en forseelse. Jeg kalder ikke VAR-fejl, men jeg kalder mangel på sund fornuft. Eller (som Kroghs forklaring tyder på) at man har truffet dommen ud fra en forkert præmis. Langt de fleste som så kampen live - endda også kommentatorerne - kunne jo se, at MEM prøvede desperat på at undgå at snitte den bold, der kom imod ham.
Formålet med reglen er at forhindre at spillere bruger hånden til at få en fordel, altså gør sig unaturligt højere eller bredere for at stoppe bolden med hånden. I alle andre situationer er hånden i en helt naturlig position.
Men dommerne i Superligaen fatter ikke formålet med loven, og har ikke evnerne til at forstå hvorfor reglen eksisterer, så de dømmer straffe i alle mulige situationer, hvor straffen overhovedet ikke matcher forseelsen - det er som at give en livstidsdom for at køre 60 i byzone - helt ude af proportioner.
MEM gjorde sig ikke unaturligt højere eller bredere i situationen, bolden snittede (måske) hans arm, men det var åbenlyst ikke MEMs hensigt at ændre boldens bane, og derfor var hånden i en helt naturlig position, og alle de krumspring som Michael Johansen og alle hans lemminger kommer med for at forsvare at bringe sig selv i fokus, er idiotisk, og ødelægger spillet.