Det er en god tråd med flere interessante og relevante pointer på begge sider (hvis man kan tale om begge sider her).
Overordnet: Det er en ret åbenlys konklusion, at transfermarkedet ikke bare er ét af tre ben, men det vigtigste. De dage, hvor man kunne fokusere på at bygge en levedygtig forretning uden at tage transfers i betragtning - for "dem kunne man ikke være sikker på" og dem skulle man derfor ikke være afhængig af - er formentligt endegyldigt forbi. Men det strategiske spørgsmål bliver jo, hvordan man implementerer konsekvenserne af den konklusion.
Brøndby har én model, hvor de køber talentfulde spillere på 19-21 år til +20 millioner kroner. FCM og FCK har elementer af den strategi også, mens FCN har et helt andet fokus. Hvad så med AGF? Jeg tror ikke, at AGF har de økonomiske muskler til at forsøge sig med Brøndbys model, for det kræver nogle ret store kortsigtede tab (der i bedste fald tjener sig ind igen over tid). AGF har ikke buffer nok til at lave samme nummer på samme niveau.
AGF *har* til gengæld allerede investeret massivt i ungdomsafdelingen og i bedre faciliteter, og klubben har vist vilje til at opgradere yderligere. Dertil kommer samarbejdet med El Cambio. I helikopterperspektiv så er AGF altså i gang med en transformation, der skal modsvare den nye virkelighed. Det ville JN/LF i hvert fald med nogen ret kunne hævde.
Og hvis vi skal koble det over på CVs transfervindue (undskyld, undskyld) så kan der også være en strategisk erkendelse af, at AGF ikke vinder nok ved at sælge Arnstad, Bech og Links til samlet 100mio og så håbe på senere større salg af Emmery og Bogere. I stedet er pakken Arnstad, Bech, Links, Emmery og Bogere mere værd samlet i AGF, fordi de tre første genererer en større værdiforøgelse på de to sidstnævnte, end deres individuelle salgspriser svarer til. Det er i hvert fald en teori? (Omvendt kunne man spekulere i, om en kompetent 9er til 40 mio kroner ikke ville tjene sig hjem alene ved at booste Emmerys assistkonto og dermed øge hans værdi). Anyway, pointen: Den store økonomiske forskel gøres ikke af et par salg af profiler i 30-50 millioner kroner klassen, men af de helt store salg af de yngre spillere, og måske kommer trupsammensætningen i stigende grad til at afspejle det?
Det er svært at klippe essensen ud, så jeg citerer hele dynen.
Jeg er skeptisk over at AGF ikke skulle have råd til at købe spillere på 21-22 år, der kan gå ind på holdet og holde niveau.
Udfordringen med de unge er, at AGF har talentudviklet på Camara, Bogere, Tchamche og Serra, og resultatet er en plads under stregen, trods et fundament til toppen af ligaen og et dyrt vindue.
Måske er buen spændt til det maksimale allerede, men så har man disponeret underligt i vinduet (gjort det umuligt at købe en angriber, selv hvis man havde fundet en).
Det er givet forskellen på at have en Holck Poulsen der giver et sikkerhedsnet, og at have en bestyrelse der forlanger livrem og seler: at man ikke har råd til de gode investeringscases, men betaler for noget uden de store perspektiver.
Hvis AGF skal have taletstrategien til at fungere, mens man også kører det kommerciele spor og gerne henter europæiske indtægter, kan der maks være to talenter af gangen. Det er en påstand fra min side, men det giver mening at man kan bære en, måske to, der lægger på. Når de så når Emmery-stadiet, konverteres de til faste spillere. Og derfra er der ikke langt til et salg.
Det må nødvendigvis kombineres med en stamme af ikke-talenter. Det kan være en række spillere til 10-15 mio på 3-årige kontrakter man ikke kan sælge igen. Eller en kombination af gamle med højt bundniveau og unge med potentiale og niveau, og de koster også penge.
Og sportslig succes giver pote, både på de kommercielle indtægter og på europæiske kampe, men også på at øge værdien og eksponeringen af talenterne.
De 21-23 årige giver en sikkerhedsventil og mulighed for supplerende indtægter, hvis man rammer en knæskade, formyk eller andet på et ungt talent. Og en topplacering + europæisk holder også en anden klub fra fadet, hvilket er væsentligt i et nulsumsspil som sport ofte er.
